Her ses de seneste 2 indslag.

Vil du se alle tidligere indslag  Klik her                                                                               Årets Landsby 2011 Klik her

                                                                                           Otterup, den 2. maj 2012

Til Folketingets politiske partier,                                       

miljøministeren og minister for By, Bolig og Landdistrikter. 

Planloven forhindrer arbejdspladser og liv på landet. 

Danmark har en af Europas laveste iværksætterprocenter. Denne bundplacering har kostet tusinder af iværksætterinitiativer, ti tusinder af arbejdspladser, og mange landsbysamfund er sygnet hen.
Siden kommunalreformen i 1970 med by- og landzoneloven (planloven) har Danmark været opdelt i landzone, byzone og sommerhusområder.I landzone var kun tre erhverv tilladt: landbrug, skovbrug og fiskeri. Landsbyerhverv som håndværk og småindustri skulle være i byzone.
Forklaringen er, at politikerne for fyrre år siden havde den opfattelse, at velfærdssamfundet, der stod for døren, kun kunne skabes i bysamfund, hvor folk boede tæt. Ikke på landet med en spredt bebyggelse.
Landsbysamfundenes tid var forbi, nu var det bysamfundene, der skulle satses på. Planloven var redskabet, der skulle afvikle landsbysamfundene og udvikle bysamfundene.
For mange iværksættere er det for dyrt at etablere sig i byen. Først skal familien have en bolig, f. eks. i et parcelhuskvarter, så skal der købes en industrigrund af kommunen, bygges en hal, installeres inventar og faciliteter, og så har banken sagt stop.
Men anderledes økonomisk overkommeligt ville det være, hvis iværksætteren kunne etablere sig på landet f. eks. et nedlagt landbrug, med familien boende i stuehuset og de tomme landbrugsbygninger anvendt som værksted, kontor, lager m. m.  
Men har iværksætteren succes på landet og behov for udvidelser, siger planloven og hermed kreditgivningen stop.
Ganske vist er planloven i 1987, 1993 blevet lempet, så eksisterende tomme bygninger må anvendes til andre erhverv end landbrug, skovbrug og fiskeri. Og efter september 2011 kan kommunalbestyrelsen tillade mindre udvidelser. Men kreditgivningen og politikerne er fortsat skeptisk og risikoen for at sagen ankes til Natur- og Miljøklagenævnet er fortsat overhængende.
Skal Danmark væk fra en iværksættermæssig bundplacering, og skal vi hjælpe vore hårdtprøvede landsbysamfund, må planloven ændres. ”Landsbyerne i Danmark” skal derfor foreslå, at håndværk og småindustri får samme status i landzone som landbrug, skovbrug og fiskeri.
En sådan ændring af planloven vil skabe liv på landet med tusinder af arbejdspladser, ny bosætning, folkeligt fællesskab osv. og give Danmark tiltrængt erhvervsudvikling.

                                                                                     Carsten Abild

                                                                            Strandvejen 50, 5450 Otterup

                                                                              ”Landsbyerne i Danmark”

                                                                                         (formand)

~~~~~~~~~~~~

Håndværk samme rettigheder som landbruget.

 Danmark har en af Europas laveste iværksætterprocenter. Denne bundplacering har kostet tusinder af iværksætterinitiativer, ti tusinder af arbejdspladser, og mange landsbysamfund er sygnet hen.
Siden kommunalreformen i 1970 med by- og landzoneloven (planloven) har Danmark været opdelt i landzone, byzone og sommerhusområder.I landzone var kun tre erhverv tilladt: landbrug, skovbrug og fiskeri. Landsbyerhverv som håndværk og småindustri skulle være i byzone.Landsbysamfundenes tid var forbi, nu var det bysamfundene, der skulle satses på. By- og landzoneloven var redskabet, der skulle afvikle landsbysamfundene og udvikle bysamfundene.  
Men for mange iværksættere er det for dyrt at etablere sig i byen. Først skal familien have en bolig, f. eks. i et parcelhuskvarter, så skal der købes en industrigrund af kommunen, bygges en hal, installeres inventar og faciliteter, og så har banken sagt nej.
Anderledes økonomisk overkommeligt ville det være, hvis iværksætteren kunne etablere sig på landet f. eks. et nedlagt landbrug med familien boende i stuehuset, og de tomme landbrugsbygninger som foreløbigt værksted og lager.
Men har iværksætteren, håndværk og småindustri på landet succes og behov for de nødvendige udvidelser, siger lovgivningen og hermed kreditgivningen stop og henviser til en industrigrund i byen.
Skal Danmark væk fra en iværksættermæssig bundplacering, og skal vi hjælpe vore hårdt trængte landsbysamfund, må iværksætteren, håndværk og småindustri have de samme rettigheder som landbruget. 

                                                                                     Carsten Abild

                                                                            Strandvejen 50, 5450 Otterup

                                                                              ”Landsbyerne i Danmark”

                                                                                         (formand)